Poul Ottos veje

Min natlige drøm

Jeg drømte i nat,
da jeg lå badet i sved i min dyne af vat,
at en anmelder havde læst mine sidste digte og sagde, at

Poul Otto er en gammel halvskør skid,
der skriver lokumsdigte med flid,

Jeg begriber ikke, hvad der går af den arme mand,
er han mon helt gået fra sin moralske forstand!

Uha, jeg drømte videre, det lyder ikke godt,
for i hele mit liv har jeg skrevet småt.

Det er først nu i min højre alder,
at skrivetrangen på mig kalder.

Jeg skriver derfor, alt det jeg undrer mig over - også om meget slum.
Så bevares, måske kan der i sprøjten komme lidt skum.
Naturligvis gør jeg det ikke for at spille dum;
men jeg har så svært ved være stum.
Så lød der et kæmpe bum!

Poul Otto var ud af sengen faldet
og følte sig endnu engang mere end nogensinde kaldet
til at tænke og skrive
for på den måde at holde sin gode samvittighed i live!

Han skrev dog ikke digtene på væggen på toilettet,
så I kan føle jer ganske lettet!

Så anmelderen har måske ganske ret,
selvom digtene ikke er skrevet, siddende på et lokumsbræt.

Poul Otto Jørgensen, født i 1945, tilbragte sin barndom og ungdom i Kalundborg, gik på Kalundborg Gymnasium og skulle have været ingeniør, men eventyrlysten trak så meget i ham, at han droppede studiet og blev maskinmester, så hans længsel efter at opleve alt det ukendte i denne verden kunne gå i opfyldelse. Han mener selv, at han har stjernestøv i blodet, hvilket han fortæller om i flere af sine bøger.