Hemmeligheder, maskerader

Digtsamlingen udforsker store eksistentielle temaer som evighed, verdens ende og menneskelig samhørighed, set gennem hverdagsnære og sanselige billeder. Naturens stilhed, vinterens kulde, blikke mellem mennesker og små handlinger af omsorg danner rammen om digte, der undersøger, hvordan mening og varme kan opstå midt i stilstand og uro.
Samlingen bevæger sig fra nærvær og fællesskab over stilhed og brud til efterklang og erindring.

Forfatteren skriver ud fra en sanselig opmærksomhed på det nære og det stille. Digtene udspringer af vandringer i naturen, møder med mennesker og de øjeblikke, hvor verden synes at stå stille - digtene er skabt i vinterens lys og kulde.
Med et roligt, billedbåret sprog kredser forfatterskabet om nærvær, evighed og menneskelig samhørighed, ikke som abstrakte begreber, men som erfaringer, der opstår i det levede liv. Et blik, en fælles morgentur, et fodspor i sneen bliver bærere af mening og vidnesbyrd om at have været til.
Poesien søger ikke svar, men fastholder øjeblikke af klarhed og stilhed, hvor noget træde frem - mellem mennesker, i naturen og i eftertanken. Det er digte, der dvæler, og som inviterer læseren til at gøre det samme.