Marcus Aurelius var kendt som filosoffen på kejsertronen, da han skrev en lang række stoiske aforismer på græsk under sine mange felttog. Aforismerne er samlet i værket Ta eis heauton (Tanker til sig selv). Hans filosofi er præget af en beskeden og værdig holdning til livets tilskikkelser. En del af hans tanker ligner kristendommens, som han i øvrigt bekæmpede. Lighederne skyldes, at også kristendommens var påvirket af stoicismen.

Marcus Aurelius (født Marcus Annius Verus 26. april 121, død 17. marts 180) var romersk kejser fra 161-180 e.kr. og stoisk filosof.

Marcus Aurelius, hvis familie havde rødder i provinsen Hispania, gjorde sig tidligt bemærket ved sine religiøse og filosofiske interesser og blev som ganske ung adopteret af den senere kejser Antoninus Pius på anbefaling af kejser Hadrian. Fra 146 var han adoptivfaderens medregent og svigersøn. Han overtog tronen efter Antoninus Pius død i 161. Til 169 regerede han formelt sammen med sin adoptivbroder Lucius Verus. Hans biologiske forældre var Marcus Annius Verus og Domitia Lucilla.

Hans indre styre var en vellykket fortsættelse af forgængernes reformpolitik. Han gennemførte flere sociallove, bedrede slavernes retssikkerhed, indførte fødselsattesten og prøvede at begrænse gladiatorkampene. Derimod blev udenrigspolitikken fra ca. 170 præget af krige med germanerne, og Roms nedgangstid begynder allerede her. Han førte næsten uafbrudt krige med germanerstammen markomannerne, som han med stor energi drev tilbage. Han døde i det nuværende Østrig efter et vellykket felttog.