En historie fra Prag fortæller, at Golem blev skabt af rabbi Löw som beskyttelse mod kristne forbrydere, der ville hænge jøderne i ghettoen op på et mord på et kristent barn. Figuren blev formet af ler, fik en seddel med en besværgelse anbragt under tungen, og blev manet til live af Löw og andre rabbinere. En Golem ses oftest som en menneskelignende statue, der er givet liv og bevægelighed. Den menes at få sin livskraft fra de hellige ord, der ridses i dens pande eller placeres på pergament i dens mund. Golem er altid stum.

Myten om Golem danner baggrundstema for Gustav Meyrinks fantastisk-mystiske roman.

Gustav Meyrink, pseudonym for Gustav Meyer (født 19. januar 1868, død 4. december 1932) var en tysk-østrigsk forfatter. Meyrink var først bankier i Prag, blev derefter forfatter, debuterede med Orchideen, seltsame Geschichten (1904), der efterfulgtes af Das Wachsfigurenkabinett og parodien Jörn Uhl und Hilligenlei. Det var dog først med den fantastisk-mystiske roman Der Golem (1918), at Meyerink brød igennem. Blandt hans senere bøger kan nævnes Das grüne Gesicht. Hans visioner og fantasier synes at have påvirket det tyske publikum under og efter 1. Verdenskrigs heftige sindsbevægelser. Hans bøger var forbudt under nazismen.