At pisse blod ned i ungdommens kilde

En række dagbogsnotater om en genopfinde sig selv som midaldrende i en omskiftelig tid, der er præget af corona, krig, misvækst og værdiskred. I lige dele filosofisk, lyrisk, bidsk og humoristisk, mens der tackles emner som identitetspolitik, psykopater, juletræer og obskøne flagstænger på nabogrunden.

Steffen Baunbæk er født 1973 i Silkeborg og har siden 2012 udgivet 10 bøger med alt fra hjemstavnspoesi og eksistentialistiske tekster over lyrisk kortprosa til rimede forløb. Han har bevidst valgt at placere sig et sted mellem tanketung avantgarde og mere folkelige former: Begge felter fortjener at blive udfordret.

I hans forfatterskab møder ellers svært forenelige elementer som folketro, hverdagsbetragtninger, kunstteori, punk og metafysik ubesværet hinanden, og som udgangspunkt ønsker Baunbæk, at alt, han rummer, skal være tilladt indenfor rammerne af hans litterære produktion. Han er ikke for fastholdere og ønsker at udvide sit udtryk fra udgivelse til udgivelse samtidig med, at stemmen forbliver umiskendeligt hans.

Denne bog er forfatterens første egentlige prosaværk.