Samtaler med børn og deres voksne
Über das eBook
"Samtaler med børn og deres voksne er en bog om leg. En bog om, at legens virkelighed heldigvis kan møde, opbløde og transformere virkeligheder, som ingen ønsker for nogen. Hverken barnet eller dets virkelighed skal ændres, korrigeres eller laves om, men mødes så nænsomt og præcist, at det kropsligt og følelsesmæssigt bliver muligt at rumme, dvs. være til stede med alt, hvad der er eller har været. Gennem legende ord og spændende legegenstande skabes rettigheder til at forstå og tilegne sig alle virkelighedsformer fra de grumme til de givende, 'blot' man finder kontaktfulde måder at møde og dele dem på."
Lars Sørensen, tidligere Chefpsykolog på Psykiatrihospitalet i Nykøbing Sj.
Forfatter til en lang række bøger bl.a. Smertegrænsen og Selvglad.
"Jeg ved, jeg har læst en god og inspirerende bog, når jeg slider én overstregningstusch op. Samtaler med børn og deres voksne krævede flere tuscher!
Bogens forfattere formår, på elegant vis, at berige Sandplay med andre psykologiske og pædagogiske teorier og metoder, hvilket blot gør Sandplay endnu mere anvendelig og meningsfuld. Tusind tak for en bog der både fodrer højre og venstre hjernehalvdel! Arbejder du med børn og unge eller er forælder, er bogen intet mindre end en appelsin i din turban!"
Henrik Dybvad Larsen, Autoriseret psykolog
Forfatter til bogen Fostrets og fødslens psykologi m.v.
"Der findes for få bøger der giver et helhedsorienteret indblik i børns udvikling og samtidig er praktisk anvendelige. Bogen beskæftiger sig meget konkret med, hvordan man kan understøtte børns udvikling gennem leg, legeterapi og samtale, bl.a. sandplay og familiesystemiske tilgange som fx spædbarnsterapi og familieopstillinger. Som børne- og ungepsykolog er jeg på evig jagt efter konkrete metoder og værktøjer til at arbejde med børn og skabe rammerne for, at de kan udtrykke sig mere frit og dermed forløse psykiske blokeringer. I denne bog har jeg fået mange gode, kreative ideer hertil, som kan anvendes direkte i pædagogisk-psykologisk praksis."
Marie Davidsen-Nielsen, Autoriseret psykolog, børnesagkyndig
Über den Autor
Dorthe Steiniche er ansat hos Yes2Life ApS, og kommer med en baggrund fra det private erhvervsliv med et uddannelsesmæssigt og erfaringsbaseret fundament inden for det organisatoriske og ledelsesmæssige. Dorthe har bragt denne vinkel med i udviklingen af Yes2Life, hvor hun er daglig medunderviser og supervisor. Dorthe arbejder som Integreret Psykoterapeut, i individuelle sessioner med mennesker i alle aldre og med børn, par og deres familier. Dorthe arbejder i sin hverdag med metoderne i bogen, og arbejder fortrinsvist terapeutisk. Dorthe har også været i praktik på Løgstrup skole og haft skolemæssigt samarbejde.
Produkt Details
Verlag: Books on Demand
Genre: Sprache - Sonstige
Sprache: dan
Umfang: 298 Seiten
Größe: 3,3 MB
ISBN: 9788743021643
Veröffentlichung: 6. April 2023