Vaffelrådet sprang, og prinserne sang

Den lille Prins Flere og den lille Prins Færre er de bedste venner. Og de har det sjovt. For sammen finder de ud af, hvordan det lige er med det Statsråd, Prins Flere har været inviteret til, og så det med vaflerne, de vilde hunde og de fashionable frugter alle børn spiser til morgenmad.

De to prinser finder ud af, hvordan man finder ud af ting, hvis man kan maskere sig som en gobelin, så man falder sammen med tapetet, og hvis man kan få en invitation til te-værelset, hvor væggene har øre.

Forfatteren er cand. mag. fra Københavns Universitet, Institut for Statskundskab og har stået i mesterlære som forlagsredaktør af undervisningsmidler især indenfor biologi, geografi og livsforståelse.

Hun har interesseret sig for, hvordan mennesker bedst lærer hvad, så at sige, og har på mange forskellige måder forsøgt sig med sin egen formidling af undervisningsmaterialer, videnskabelige tekster, oplysning og markedsføring og så skønlitteratur for børn og voksne for eksempel eventyr.

Det er netop rigtigt at sige ’forsøgt sig’, for det at prøve at forstå, og at få andre til at forstå, er det lange seje træk, der varer hele livet. Dette at skrive er ofte strengt bestemt af en vis kontekst. Hvad der kan skrives i én sammenhæng og også blive forstået, vil være ubrugeligt og uforståeligt i andre.

Eventyrets fortælleform kan lidt mere end en del andre fremstillingsformer. Den er accepteret som læsning om fantasteri, som børn og voksne kan være fælles om, fordi det trods alt er alvorligt ment. Den slags læsning kan der godt komme en god samtale ud af – og det interesserer forfatteren sig for.

Poesien udmærker sig ved ikke at have en facitliste, til hvordan den skal forstås. Det bestemmer læseren selv, helt uafhængigt af hvad forfatteren har ment. Det væsentlige er, at læseren overhovedet får lyst til at forholde sig.

Når skrivningen scorer, så lykkes læsningen. Dét scoreprojekt må en forfatter selvsagt deltage i – for hvis ikke læsningen lykkes i den ene eller den anden sociale funktion, hvad skal vi så med den?