I 1522 udkom den første udgave af Martin Luthers andagtsbog med titlen Betbüchlin, som ordret betyder Lille Bedebog.
Det er ikke en samling af bønner, men derimod en samling af bibelske tekster og udlægning af det centrale indhold i kristentroen. Det omfatter De Ti Bud, Fadervor og Trosbekendelsen, en række Salmer og bibeltekster.
Denne form for små andagtsbøger var ikke ny, men indholdet var desværre ofte tilført datidens katolske lære om aflad og fortjenester. Som Luther skriver det i forordet:

Blandt mange andre skadelige lærestykker og småskrifter, hvormed de kristne bliver forført og bedraget, og hvorved utallig falsk tro er fremkommet, regner jeg ikke bedebøgerne for de mindst alvorlige. Deri bliver så megen jammer om bod og syndsoptælling og ukristelige naragtigheder i bønnerne til Gud og hans helgener.

Det er som modvægt og erstatning for dette, at Luther udgiver en evangelisk udgave af Betbüchlin i 1522. Indholdet blev gradvis revideret og forøget gennem flere udgaver til den endelige udgave i 1545, som gengives her i en dansk oversættelse.
Luthers Betbüchlin blev meget populær. Den blev trykt mindst sytten gange mellem 1522 og 1525 og mindst fyrre gange mere til slutningen af århundredet.