'Marokko og jordskælv set gennem mine briller' fortæller om det Marokko, jeg oplever i dagligdagen og på rejse i Marokko. Dagligdagen er virkelig dagligdag, da jeg er gift med berberpigen Jamila, og vi bor i en berberlandsby oppe i bjergene nord for Agadir.

Da det jordskælv som ramte os i 2023, gjorde et enormt indtryk på os og stadig sidder brændt fast i vores bevidsthed, kan jeg heller ikke lade være med at kommentere dette.

Når man snakker om Marokko, kommer Vest-Sahara tit og ofte til diskussion, så jeg tilkendegiver også min fulde mening om dette område.

Jeg blev født umiddelbart efter 2. verdenskrig i den kolde vinter i december måned i 1945 og kom til verden som en lille nervøs dreng. Om det var kulden eller min mor, som havde "ødelagte nerver" efter krigens gru, der var årsagen til min nervøsitet , skal jeg lade være usagt. Den eneste trøst var den rare doktor Olsen, der kiggede over brillerne og sagde: "Det skal han nok vokse sig fra fru Jørgensen!" Han fik heldigvis ret, for jeg forvandlede mig i puberteten og blev i stedet firmodig samtidig med at den eventyrlyst, der havde være gemt i mig, brød ud i lys luge, så da jeg efter studentereksamen skulle læse til elektroingeniør, så jeg bare fjerne strande og fjerne lande; så resultatet blev at jeg droppede uddannelsen og i stedet uddannede mig til maskinmester, så min eventyrlyst kunne gå i opfyldelse. Hvilket så sandelig også blev tilfældet.